Ambitiøs og talstærk studentermedhjælper til Vurdering & Rådgivning

at  Colliers International EMEA

1253 København, Region Hovedstaden, Denmark -

Start DateExpiry DateSalaryPosted OnExperienceSkillsTelecommuteSponsor Visa
Immediate26 Sep, 2024Not Specified27 Jun, 2024N/AGood communication skillsNoNo
Add to Wishlist Apply All Jobs
Required Visa Status:
CitizenGC
US CitizenStudent Visa
H1BCPT
OPTH4 Spouse of H1B
GC Green Card
Employment Type:
Full TimePart Time
PermanentIndependent - 1099
Contract – W2C2H Independent
C2H W2Contract – Corp 2 Corp
Contract to Hire – Corp 2 Corp

Description:

Firmabeskrivelse
Hos Colliers er vi eksperter i erhvervsejendomme. Vores kernekompetence er at formidle dem mellem investorer og virksomheder i hele Danmark. Det er vi stolte af, for ejendomme udgør en af de største og vigtigste faktorer for vores fælles fremtid og danner rammen om vores liv og samfundsøkonomi. Vi er ubestridte markedsledere og en stor del af det danske erhvervs-ejendomsmarked. Derudover er vi en del af en international virksomhed med over 18.000 ansatte og kontorer i mere end 60 lande på verdensplan. Vi har derfor et mål om at tiltrække og udvikle talenter, som ved at tænke og handle anderledes vil være med til at løfte erhvervs-ejendomsmarkedet ind i en teknologisk, bæredygtig og vidensbaseret fremtid.
Jobbeskrivelse
Du vil indgå i vores vurderings- og rådgivningsteam, som i dag består af 32 medarbejdere på tværs af landet, hvoraf 24 er stationeret i København. Afdelingens hovedfokus er vurdering, finansiel og kommerciel ejendomsrådgivning, konsulentbistand til offentlige instanser og større ejendomstransaktioner.
Hos os vil du opleve en stejl læringskurve med både personlig og faglig udvikling, der ikke kun vil give dig ekspertviden på ejendomsområdet, men også en fremragende grunduddannelse inden for sektoren.

Du vil komme til at arbejde med en lang række spændende opgaver, men dine primære arbejdsområder vil være:

  • Analyser af erhvervsejendomsmarkedet
  • Opdatering og vedligeholdelse af værdiansættelsesmodeller
  • PowerPoint-præsentationer til salgsoplæg, markedsanalyser o.l.
  • Bistand i transaktionsprocesser
  • Opdatering og håndtering af databaser
  • Opdatering af kunde-/investordatabase
  • Diverse ejendomsrelaterede ad hoc-opgaver.

Colliers’ vurderings- og rådgivningsteam er en integreret del af vores Capital Markets-forretning, og du vil derfor også fra tid til anden bistå i transaktionsprocesser med fokus på udarbejdelse af kommercielle analyser, strukturering af data samt opdatering og vedligeholdelse af datarum.
Arbejdstiderne aftales individuelt, men du skal regne med at stå til rådighed ca. 15-20 timer om ugen inden for normal kontortid (mandag til fredag) og lejlighedsvis om aftenen. Der vil naturligvis være mulighed for at aftale kortere arbejdstid i eksamensperioder.
Colliers er kendt i markedet for et meget højt kompetenceniveau, høj integritet, kvalificerede og dedikerede medarbejdere samt en seriøs og imødekommende kundeservice. Dine kommende kolleger har solid praktisk erfaring, en skarp analytisk sans og et indgående markedskendskab – og lærer gerne fra sig. Vi har en flad struktur med ansvar på alle anciennitetsniveauer, og vi udfordrer lige så gerne hinanden fagligt som med et spil bordfodbold.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du efter sommeren 2024 står overfor enten at påbegynde din kandidatuddannelse på enten cand.oecon., cand.merc. eller cand.polit. med finansiel toning eller det sidste år af din bachelor og forventer at fortsætte på en af de finansielle kandidatretninger.
Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med finansierings- og investeringsteori og statistik, og at du har en god makroøkonomisk forståelse og ikke mindst merkantil tankegang.
Du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale, og dine skriftlige formidlingsevner er helt i top. Du er superbruger i Excel og Word, og har du også en forståelse for de finansielle tal, der knytter sig til erhvervsejendomme, er det en fordel.
Virksomhedskulturen er ung og dynamisk og præget af travlhed, og du kan derfor forvente at blive kastet direkte ud i opgaverne. Derfor er det vigtigt, at du har et højt energiniveau og kan arbejde selvstændigt. Da vi hele tiden arbejder i tæt dialog internt og med vores kunder er det desuden vigtigt, at du er udadvendt og god til at skabe relationer.
Vi stiller store krav til arbejdsindsats og fleksibilitet, men vi udviser også en høj grad af frihed under ansvar. For de rette kandidater vil der være mulighed for ansættelse på fuld tid efter gennemført studie.
Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv som vores nye studentermedhjælper, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater, så upload din ansøgning med CV og øvrige relevante eksamenspapirer hurtigst muligt og fortæl os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med, både fagligt og personligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Associate Simon Jacobsen på 23 48 03 51 eller Associate Christoffer Mortensen på 21 32 32 75.
Tiltrædelse snarest muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Læs mere på corporate.colliers.com, Twitter @Colliers eller LinkedIn

Responsibilities:

Please refer the Job description for details


REQUIREMENT SUMMARY

Min:N/AMax:5.0 year(s)

Information Technology/IT

IT Software - Other

Software Engineering

Graduate

Proficient

1

1253 København, Denmark