Fagligt velfunderet og relationsstærk stabschef at Rigshospitalet
2100 København, Region Hovedstaden, Denmark -
Full Time


Start Date

Immediate

Expiry Date

28 Feb, 24

Salary

0.0

Posted On

29 Nov, 23

Experience

0 year(s) or above

Remote Job

No

Telecommute

No

Sponsor Visa

No

Skills

Good communication skills

Industry

Information Technology/IT

Description

Rigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det samlede sundhedsvæsen, når man er et stort tertiært hospital placeret centralt i hovedstaden? og Hvordan balancerer man hensynet til den enkelte patient op imod hensynet til det samlede sundhedsvæsen?
Svarene på disse spørgsmål er ikke enkle, og der er ikke ét rigtigt svar. Svarene skaber hospitalets medarbejdere og ledere sammen gennem de valg vi træffer; når vi samarbejder, når vi prioriterer, og når vi organiserer os omkring opgaverne. Som stabschef for Værdi & Sammenhæng får du en central rolle i den transformationsproces, vi har igangsat på hospitalet. Din rolle bliver todelt, idet du både skal være:
Strategisk og relationsstærk leder for de 75 medarbejdere og ledere i Værdi & Sammenhæng
Betroet rådgiver og sparringspartner for Rigshospitalets direktion og centerledelseskreds
Om opgaven
Vi har for nyligt gennemført en organisationsændring i stabene med henblik på at opbygge en missionsdreven matrix-organisation, der skal sikre fælles retning for indsatserne på tværs af hospitalets fire centrale stabe. Det bliver en vigtig opgave for dig som stabschef at understøtte og videreudvikle fællesskabet med dine tre stabschefkolleger og de øvrige administrative ledere og medarbejdere. I Værdi & Sammenhæng er det vigtigt, at de fem enheder med afsæt i de forskellige funktioner og fagligheder aktivt understøtter den kultur i centrene, som Rigshospitalets nye vision fordrer.
Som stabschef for Værdi & Sammenhæng skal du være i stand til at understøtte organisationen i udmøntning af visionen i konkrete handlinger, som skaber en bedre hverdag for vores kollegaer, og som er til gavn for vores patienter. Du skal evne at skabe rammer, der begejstrer og motiverer dine kolleger, og du skal være modig nok til at udfordre eksisterende rammer, tankesæt og arbejdsgange.
Værdi & Sammenhæng er en nyetableret stab med en bred portefølje af opgaver, som arbejder med kliniknær understøttelse af hospitalets udvikling, sammenhæng og værdi for patienten. Staben består af:
Enhed for Digitalisering & AI
Enhed for Forskning & Innovation
Enhed for Kvalitet & Patientsikkerhed
Enhed for Sammenhængende Patientforløb
Udviklingsfunktion for Værdi for Patienten
Det kliniknære fokus betyder, at du skal have forudsætninger for at forstå de udfordringer, som klinikere og patienter i det danske sundhedsvæsen står over for. Og du skal kunne omsætte denne indsigt både strategisk og operationelt; i rådgivningen af Rigshospitalets direktion og centerledelseskreds og i konkrete indsatser til gavn for den kliniske hverdag.
På Rigshospitalet tror vi på, at vi ved at frisætte den enkelte leder og medarbejder til at træffe meningsfulde beslutninger lokalt kan skabe attraktive arbejdsfællesskaber, hvor den enkelte medarbejder tager ansvar for opgaveløsningen, og hvor selvorganisering, innovative løsninger og nye kompetencer bidrager til et bæredygtigt sundhedsvæsen.
I den sammenhæng skal du medvirke til, at stabene også bliver selvorganiserede – både af hensyn til kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen, og fordi vi tror på, at de på den måde bedst kan rådgive afdelingerne til at eksperimentere med delegerende processer og større medarbejderinvolvering. Her bliver det en vigtig ledelsesopgave at udvikle strukturer og tankesæt, der understøtter uddelegering af beslutningskompetencen, og at du forstår at spille forskellige fagligheder ind i organisationen, så de skaber mest muligt værdi.
Du får god mulighed for selv at præge stillingen og bidrage til matrix-organiseringen på tværs af de administrative enheder.
Om dig
Du har en oprigtig interesse og forståelse for patienternes virkelighed og de kliniske opgaver, Rigshospitalet er sat i verden for at udføre. Derfor er en passioneret interesse i og viden om sundhedsvæsenet det første flueben, du skal kunne sætte, når du søger denne stilling. Du skal også have erfaring med at rådgive topledelser og solid erfaring med transformationsprocesser i store organisationer. Stabens kliniknære mission stiller krav til din evne til at lytte og forstå komplekse sammenhænge af både teknisk, sundhedsfaglig og organisatorisk karakter samt ikke mindst til at kunne omsætte dem til klinikunderstøttende processer og indsatser. Som leder og menneske er du nysgerrig og vedholdende ift. nye initiativer. Du har øje for, at værdien først skabes, når nye løsninger er en del af hverdagen og er tydeligt til gavn for det kliniske personale og vores patienter.

Responsibilities

Please refer the Job description for details

Loading...