Start Date
Immediate
Expiry Date
02 Nov, 25
Salary
0.0
Posted On
03 Aug, 25
Experience
0 year(s) or above
Remote Job
Yes
Telecommute
Yes
Sponsor Visa
No
Skills
Good communication skills
Industry
Information Technology/IT
Vi søger sygeplejersker, som ønsker et spændende job i et akut og højt specialiseret speciale, og som samtidig ønsker at blive en del af et unikt kollegialt sammenhold.
Hverdagen hos os er kompleks, omskiftelig og spænder over et bredt område indenfor det kardiologiske speciale. Du vil som nyansat sygeplejerske hos os indgå i et introduktionsforløb, hvor du ikke tæller som en del af normeringen - dette uanset om du er nyuddannet eller kommer med erfaring. Du vil blive tilknyttet 1-2 mentorer, som vil følge dig de første måneder. Alle nyansatte sygeplejersker kommer på kardiologisk grunduddannelse, og derudover vil du indenfor de første måneders ansættelse komme på kursus i avanceret genoplivning og dermed blive en del af hjertestopholdet på hospitalet.
Afsnitsprofil
På nuværende tidspunkt har vi to hjertemedicinske sengeafsnit – S1 og S2 - men når vi i februar 2026 flytter i Hospitalsbyen vil vi blive samlet til ét stærkt, fælles sengeafsnit med plads til 34 patienter.
Vi er en afdeling med et højt patientflow og den gennemsnitlige indlæggelsestid for vores patienter er 2,3 døgn. Vores patientforløb spænder fra de helt korte forløb med indlæggelser på under 24 timer til længerevarende forløb på 3-4 uger. I både S1 og S2 arbejdes der ud fra princippet om tildelt patientpleje, hvor sygeplejersken har ansvar for både grundlæggende og højtspecialiseret sygepleje. Omsorgen for patienten er en central del af plejen i begge afsnit.
S1 er et sengeafsnit med 21 sengepladser, hvor der indlægges patienter med hjerterytmeforstyrrelser, endokardit, lungeemboli og hjertesvigt. S2 har 16 sengepladser og modtager primært patienter med hjerteiskæmi. Her indlægges patienter til observation og behandling for blodprop i hjertet, patienter med hjerteklapsygdomme og nogle afventer koronar bypassoperation. Hjertestopoverlevere indlægges i begge afsnit, afhængigt af den bagvedliggende årsag og det videre behandlingsforløb.
Udover vores to sengeafsnit har vi et dagafsnit og et akut dagafsnit. Her modtages elektive patienter til fx pacemaker anlæggelse, ablationer og KAG, og i det akutte spor modtager vi patienter udenom akutmodtagelsen i tæt samarbejde med vores læger.
I alle vagter, er der en ansvarshavende sygeplejerske med minimum 2 års erfaring, hvilket gør at man som nyansat altid vil være sammen med mere erfarne kollegaer. Vi er meget optaget af, at der altid er mulighed for kollegial sparring og vi afholder sygeplejekonferencer i alle vagtlag, og har sygeplejefaglig sparring flere gange ugentligt.
Vi lægger stor vægt på udvikling både individuelt og samlet som personalegruppe. Der er løbende undervisning i afsnittene, og vi prioriterer kompetenceudvikling og videreuddannelse højt. På tværs af afsnittene er der 3 sygeplejersker med ansvar for udvikling og undervisning af det fastansatte personale, og for uddannelsessøgende. Til at understøtte uddannelsesfunktionen, er der en stab af kliniske vejledere, som vi gerne ser udvidet, idet uddannelsesfunktionen gælder for 2. og 6. semester sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, paramedicinere, ambulancebehandlerelever og portøraspiranter. Derudover har vi kardiologisk efteruddannelse, som er et uddannelsestilbud til vores erfarne sygeplejersker.
Vi tilbyder dig:
Vi søger kollegaer der:
Vi søger sygeplejersker pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer ugentligt i enten dag/aften eller dag/nat. Der arbejdes 6-8 vagter på 4 uger, samt arbejde hver tredje weekend i 8 timers eller hver fjerde weekend i 12 timers vagter. Det er desuden muligt at ønske faste vagttyper eller nedsat tid, hvis dette ønskes.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 25. august 2025.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til ledende oversygeplejerske på S1 Line Ellekær Jakobsen på tlf.: 30472514 eller mail: line.ellekaer@rn.dk eller ledende oversygeplejerske på S2 Maria Donskov på tlf.: 29109657 eller mail: m.donskov@rn.dk.
Vi vil også meget gerne vise afdelingen frem, så har du lyst til at komme forbi til en uformel snak, er det også en mulighed.
Please refer the Job description for details