Start Date
Immediate
Expiry Date
10 Jun, 25
Salary
0.0
Posted On
09 May, 25
Experience
0 year(s) or above
Remote Job
Yes
Telecommute
Yes
Sponsor Visa
No
Skills
Good communication skills
Industry
Information Technology/IT
Vil du gøre en forskel i den grønne omstilling, og skabe forsyningssikkerhed? Og har du lyst til at arbejde med implementering af EU-regulering, og være med til at sætte rammerne for fremtidens grønne gassektor? Så er du måske vores nye jurist!
Velkommen til Gas og Biogasenheden Du vil i stillingen som jurist arbejde i Gas og Biogasenheden, som er en del af i Energistyrelsens Center for Grøn Forsyning. I enheden arbejder vi engageret med omstillingen til et grønt gassystem og en høj forsyningssikkerhed.
Du vil arbejde sammen med dygtige kolleger, der har en bred faglighed i form af både økonomer, jurister, ingeniører og generalister – som har det tilfælles, at vi alle brænder for den grønne omstilling!
Hos os lægger vi stor vægt på det gode, tætte samarbejde og har fokus på at hjælpe hinanden og skabe en kultur med højt til loftet og en stærk holdånd. Vi tror på, at godt humør og samarbejde er afgørende for succes, og vi har derfor fokus på også at have det godt sammen socialt.
Hvad går jobbet ud på? Gassektoren er i rivende udvikling. Den fossile naturgas udfases og erstattes af biogas og andre grønne gasser, og gassen skal anvendes der, hvor det er vanskeligt at bruge el. Danmark er internationalt førende i den grønne gastransition. Det er vores opgave at sørge for at udviklingen understøttes af de rette reguleringsmæssige rammer. Og til det arbejde søger vi endnu en dygtig jurist!
Vi søger dig, der har flair for juridiske analyser og lyst til at dykke ned i EU-reguleringen på energiområdet. I tæt samarbejde med dygtige kolleger i Energistyrelsen, departementet og omverdenen, vil du skulle udarbejde lovforslag og bekendtgørelser, som implementerer EU’s gas- og brintpakke. Du vil desuden komme til at arbejde med juridiske analyser, vejledninger og afgørelser samt bidrage til regeringssager.
For at blive klædt på til at løfte opgaverne vil du, som en del af dit introforløb, komme i vores interne gasskole. Her deler kollegaer ud af deres viden og erfaring på gasområdet. På samme vis vil du blive tildelt en erfaren juridisk mentor, som kan hjælpe dig godt i gang med opgaverne.
Please refer the Job description for details