Start Date
Immediate
Expiry Date
07 Jul, 25
Salary
0.0
Posted On
07 Apr, 25
Experience
0 year(s) or above
Remote Job
Yes
Telecommute
Yes
Sponsor Visa
No
Skills
Good communication skills
Industry
Information Technology/IT
Vil du være med til at sikre en stabil it-drift døgnet rundt for statens over 45.000 it-brugere? Så søger vi lige nu en ansvarsfuld og engageret fuldtidskollega, som vil være en del af vores team, som er ansvarligt for udførelsen og udviklingen af overvågningen i Statens It.
Du bliver en del af Område for Drift, som består af 45 medarbejdere fordelt på seks faggrupper. Området håndterer både overvågning, Service Request Management, Change- og Release Management, monitorering, koordineringsopgaver samt Problem Management.
Om stillingen Som en del af overvågningsteamet er du med til at sikre stabil drift og høj kundetilfredshed. I teamet har vi fokus på et stærkt samarbejde med de teams og specialister blandt vores kolleger, som skal handle på events, alarmer, fejl og hændelser fra vores overvågning.
Det er essentielt, at vi reagerer hurtigt på events på vores kunders it-systemer, og at vi samtidig er gode til at forstå sammenhænge mellem vores interne processer, som skal håndtere disse hændelser og fejl. De dækker blandt andet fejlfinding, overvågning og analyse af systemers ydeevne samt first line-support ved incidenthåndtering.
Om dig Vi lægger vægt på, at du
Har basisviden og erfaring med overvågning i en større virksomhed
Vil indgå i en 24/7-vagtordning
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til følgende:
Netværks- og systemovervågning
Grundlæggende kendskab til CCNA (Cisco Certified Network Associate) er en fordel, men ikke et krav
Om os Statens It er statens interne it-driftsafdeling, og vi er organisatorisk placeret i Finansministeriet. Vi leverer it-drift til 25 ministerområder, 166 kunder og deres ca. 45.000 brugere.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk , eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Nikolaj Thune Jacobsen på 23375714 eller nikolaj.thune.jacobsen@statens-it.dk
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 30. april 2025.
Vi forventer at holde samtaler løbende med henblik på besættelse af stillingen hurtigst muligt.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning
Please refer the Job description for details