Start Date
Immediate
Expiry Date
05 Jul, 25
Salary
0.0
Posted On
06 Apr, 25
Experience
0 year(s) or above
Remote Job
Yes
Telecommute
Yes
Sponsor Visa
No
Skills
Good communication skills
Industry
Information Technology/IT
PRESSEANSVARLIG MED STÆRKT KOMMUNIKATIONSFOKUS TIL DET KGL. BIBLIOTEK
Vi søger en erfaren presseansvarlig og strategisk tænkende kommunikatør, der via samarbejde og god energi kan sætte retning for Det Kgl. Biblioteks pressearbejde, synliggøre institutionen og rådgive direktionen om kommunikation af politiske og strategiske beslutninger.
Det Kgl. Bibliotek er med vores ca. 900 medarbejdere (700 årsværk) og lokationer flere steder i landet, en af de største kultur- og vidensformidlingsinstitutioner under Kulturministeriet. Som presseansvarlig vil du få ansvaret for den løbende pressehåndtering, og spille en central rolle i kommunikationen af vores strategiske indsatser samt udvikling og implementering af en ny samlet kommunikations- og presseindsats.
Med den nye indsats ønsker vi mere proaktivt, at kunne udbrede kendskabet til Det Kgl. Bibliotek, og vores arbejde med at synliggøre vores fælles viden og kulturarv, samt at understøtte arbejdet med at formidle Det Kgl. Bibliotek som en levende og attraktiv arbejdsplads og et inspirerende sted for læring og fordybelse for brugere i hele landet.
Du vil få en vigtig rolle i forhold til at rådgive direktionen og den øvrige ledelse i håndtering af politiske og dagsordensættende presse- og kommunikationssager, og du vil bidrage til og opbygge endnu tættere relationer til medierne, vores mange eksterne samarbejdspartnere, ministerier og departement.
Internt vil du samtidig få en central rolle i forhold til, at understøtte en proaktiv tilgang i vores strategiske og redaktionelle retning for det overordnede SoMe- og mediearbejde samt i forhold til at bidrage til og sikre samarbejde og koordinering med vores interne kommunikationsnetværk, der består af dedikerede kommunikations- og fagmedarbejdere på tværs af organisationen.
Stillingen er placeret i Ledelsessekretariatet, hvor du bliver en afgørende partner i kommunikationsteamet og for sekretariatslederen. Sekretariatet består af i alt 14 dedikerede og samarbejdsorienterede kollegaer, som varetager bl.a. understøttelse af den øverste ledelse og tværgående opgaver i form af dialog med ministerier, fonds- og erhvervssamarbejder, jura, strategiudvikling og sekretariatsbetjening m.v.
Please refer the Job description for details