Rengøringsassistent at LEGO® House A/S
Billund, Region of Southern Denmark, Denmark -
Full Time


Start Date

Immediate

Expiry Date

25 Jun, 26

Salary

0.0

Posted On

27 Mar, 26

Experience

0 year(s) or above

Remote Job

Yes

Telecommute

Yes

Sponsor Visa

No

Skills

Attention to Detail, Quality Delivery, Structured Work, Team Collaboration, Customer Service, Cleaning Experience

Industry

Entertainment Providers

Description
Kunne du tænke dig at være med til at skabe et rent, sikkert og indbydende miljø for gæster fra hele verden? Som rengøringsassistent i LEGO House spiller du en vigtig rolle i at opretholde høje rengøringsstandarder i hele LEGO House. Du bidrager til at sikre, at både gæster og kolleger oplever et rent, sikkert og præsentabelt miljø hver dag. Dine arbejdsopgaver Som rengøringsassistent vil du: Udføre daglige rengøringsopgaver i både offentlige områder og personaleområder, herunder støvsugning, gulvvask og rengøring af overflader Rengøre og vedligeholde toiletter og sanitære områder samt genopfylde dispensere og selvbetjeningsstationer Vedligeholde rengøringsudstyr og bidrage til effektive rengøringsrutiner i samarbejde med dine kolleger Håndtere affald og affaldssortering samt udføre ad hoc-opgaver inden for rengøring efter behov Du vil arbejde i hele LEGO House, herunder oplevelseszoner, butiksområder, caféer, restauranter, køkkener, kontorer og personalefaciliteter, og sikre en ensartet høj standard i hele LEGO House. Hvem er du? Du har øje for detaljen og sætter en ære i at levere høj kvalitet. Du arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du bidrager positivt til samarbejdet i teamet. Du er serviceminded og forstår betydningen af en god gæsteoplevelse. Erfaring med rengøring er en fordel, men ikke et krav. Hvad kan du forvente? Du bliver en del af en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads med fokus på at levere gæsteoplevelser i verdensklasse. Stillingen er på fuld tid med en typisk arbejdsuge på 37 timer, men der kan være behov for fleksibilitet i travle perioder. Du vil indgå i en vagtplan, der dækker hele året, hvor du arbejder hver tredje weekend. Arbejdsmiljøet er samarbejdsorienteret og inkluderende med respekt for forskellighed og plads til, at du kan være dig selv. Arbejdssproget er dansk og engelsk. Klar til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi elsker at lege? Hvis du er begejstret for at blive en del af vores rejse, glæder vi os til at høre fra dig. Send din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende. Forventet startdato er 1. maj 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mathias Rasmussen, Senior Team Lead, på mathias.rasmussen@legohouse.com. I forbindelse med rekrutteringen behandler vi dine data som beskrevet i denne privatlivspolitik. Hvorfor skal du vælge os? Her er noget af det, du kan forvente: Sociale events – Vores personaleforening inviterer til en lang række sociale arrangementer for alle medarbejdere i huset. Her er noget for enhver smag; nytårsfest, fastelavnsløjer, skøjteløb og meget mere Personalerabat – Fra din første arbejdsdag kan du benytte vores generøse personalefordele og rabatter på LEGO æsker og beklædning samt rabatter på alt fra leje af sommerhuse til entre hos en lang række af vores kon-kollegaer i branchen Forsikring – Alle kollegaer er dækket af vores livs- og invalideforsikring, som giver beskyttelse og ro i sindet Familie- og plejeorlov – Vi tilbyder betalt orlov til de vigtige øjeblikke. Wellness - Vi ønsker, at du skal være dit bedste jeg. Så du har adgang til Headspace-appen og masser af velvære-initiativer og programmer Om LEGO® House LEGO® House er et oplevelseshus i Billund sat i verdenen for at hylde LEGO ideen og fejre LEGO klodsen. De 12.000 m2 er fyldt med 25 millioner LEGO klodser. Her kan LEGO fans i alle aldre opleve magien bag LEGO brandet og få den ultimative LEGO oplevelse. I LEGO House arbejder vi ikke kun på at levere en LEGO oplevelse i verdensklasse til vores gæster, men også på at være det bedste sted at arbejde for vores medarbejdere. Hos os kan du være dig selv, og du vil blive værdsat for den, du er, hver dag. Vi stræber efter at skabe en mangfoldig, dynamisk og inkluderende kultur, hvor alle føler sig trygge og værdsat og har følelsen af at høre til. I LEGO House får du passionerede og dedikerede kollegaer, der på tværs af afdelinger er dybt engagerede og forpligtede til at give vores gæster en verdensklasse LEGO oplevelse, som ingen andre steder. Grundlæggende tror vi på, at det kun kan lykkes, hvis alle medarbejdere oplever LEGO House som det bedste sted at arbejde. Det er to sider af samme mønt, der ikke kan skilles ad. Vi fokuserer derfor ikke kun på at rekruttere kolleger, der matcher jobprofil og kompetencekrav. Der skal også være et match med vores LEGO House værdier og kultur. Du får til gengæld muligheden for en spændende karriere med fokus på din personlige udvikling og et mærkbart formål i det daglige arbejde, samtidig med at du giver fantastiske LEGO øjeblikke videre til vores gæster.
Responsibilities
As a cleaning assistant, you will perform daily cleaning tasks in public and staff areas, ensuring a clean and safe environment. You will also maintain cleaning equipment and handle waste management.
Loading...