Vil du være med til at skabe ny viden om overvægt, graviditet og sundhed ho at Region Hovedstaden
Danmark, , Denmark -
Full Time


Start Date

Immediate

Expiry Date

14 Nov, 25

Salary

0.0

Posted On

15 Aug, 25

Experience

0 year(s) or above

Remote Job

Yes

Telecommute

Yes

Sponsor Visa

No

Skills

Good communication skills

Industry

Information Technology/IT

Description

Vil du være med til at skabe ny viden om overvægt, graviditet og sundhed hos børn?
Har du stærke kompetencer inden for kvalitativ forskning og lyst til at blive en nøglespiller i et banebrydende forskningsprojekt? Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en postdoc til en 2-årig ansættelse i PRE-STORK-studiet. Start d. 1. november 2025 eller snarest muligt derefter.
Om studiet/projektet
PRE-STORK er et forskningsprojekt, hvis formål er at undersøge, om vægttab før graviditeten samt sund kost, fysisk aktivitet og intensiv støtte før og under graviditeten kan øge chancen for at føde babyer med en lavere fedtmasse og sundere fedtfordeling. For at deltage skal kvinderne have overvægt samt ønske graviditet indenfor 1 år med fødsel på Herlev Hospital. Partnere kan deltagere uafhængigt af deres vægt. Kvinderne randomiseres til to grupper: én interventions- og én kontrolgruppe. I perioden før graviditet forventes interventionsgruppen at tabe 10 procent eller mere af deres kropsvægt. I de første otte uger af interventionen skal kvinderne spise en lavkaloriekost. Kvinderne får gennem hele forløbet en mentor til psykosocial støtte, diætistvejledning om kostvaner, et struktureret motionsprogram samt tilbud om diverse kurser. Studiet blev initieret i november 2022.
Udover at undersøge effekten af interventionen på mor og barns sundhed vil vi også gennem en procesevaluering undersøge hvordan interventionskomponenterne implementeres, accepteres og virker. Herunder vil betydningen af konteksten blive belyst for at skabe viden om hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder samt hvorfor. Yderligere vil vi belyse om interventionen har utilsigtede konsekvenser såvel hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige. Således vil den samlede evaluering ikke alene svare på om interventionen virker efter hensigten, men også om den virker bedre for nogle end for andre samt hvorfor og hvordan og på den måde skabe viden, der kan bidrage til en eventuel implementering i klinisk praksis.
Stillingen
Vi søger derfor en person med stor erfaring indenfor evaluering og kvalitativ forskningsmetode til at bidrage til procesevalueringen. Dine opgaver vil primært bestå af dataindsamling hovedsagelig gennem interviews med kvinderne, partnerne og sundhedspersonalet i PRE-STORK samt dataanalyse med fokus på implementering, accept og oplevede effekter. Vi søger en erfaren kvalitativ forsker, der kan gennemføre en grundig procesevaluering af PRE-STORK.

Vi leder efter dig, som:

  • Har baggrund inden for folkesundhedsvidenskab, sociologi, antropologi, psykologi eller tilsvarende uddannelser og en ph.d.
  • Har erfaring med evaluering (herunder gerne realistisk evaluering) af livsstilsinterventioner inden for overvægt, graviditet og/eller børnefedme
  • Er analytisk stærk inden for kvalitative metoder
  • Har kendskab til adfærdsteorier og-modeller som for eksempel COM-B-modellen
  • Trives med at arbejde selvstændigt og struktureret, men samtidig er positiv, imødekommende og med evner og lyst til at bidrage aktivt i et stort tværfagligt team

Vi tilbyder

  • Et spændende forskningsmiljø i stor udvikling på SDCC ved Herlev Hospital
  • Tæt samarbejde med et engageret og erfarent team
  • Mulighed for at bidrage til ny viden, der kan gøre en forskel for kommende generationer

Løn og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Information
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, så ring til projektleder Majken Lillholm Pico (mobil: 60222049) eller senior forsker Louise Groth Grunnet (mobil: 60671704).
Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse, modtager vi gerne en motiveret ansøgning fra dig. Ansøgningsfrist er d. 8. september 2025, og vi afholder samtaler onsdag-fredag i uge 37.
Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen er et internationalt førende diabeteshospital i Region Hovedstaden. SDCC er specialister inden for behandling, forskning og forebyggelse af diabetes og i uddannelsen af sundhedspersonale inden for diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabetesklinik og behandler hvert år flere end 12.000 personer med diabetes fra Region Hovedstaden og har adresse lige ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på sdcc.dk og følg Steno Diabetes Center Copenhagen på LinkedIn og Twitter.

Responsibilities

Please refer the Job description for details

Loading...